Værdier, Natursyn og Mentale Tilgang

Uddrag fra mine vildmarks journaler

Værdier i vildmarken

  • Ærlighed og ansvar: I naturen er der ingen undskyldninger og intet filter. Jeg står til regnskab – ikke bare for mine valg, men for min attitude. Jeg tror på at tage ansvar og være ærlig – også når det er hårdt.

  • Modstand skaber styrke: Jeg har lært, at pres ikke knuser – det former. Vildmarken er ikke et sted, man “vinder” over – det er et sted, man lærer af. Hver storm, hver iskolde nat, hver fejl er en mulighed for at vokse.

  • Fællesskab og tillid: Selvom jeg ofte rejser alene, ved jeg, at ægte fællesskab opstår, når mennesker tør vise tvivl, sved og vilje sammen. I vildmarken kommer man hinanden ved på et dybere plan.

Mit natursyn

  • Naturen er ikke en kulisse – den er en læremester: Jeg ser naturen som en levende størrelse, der ikke skal tæmmes, men forstås og respekteres. Ikke noget romantisk glansbillede – men rå, brutal og smuk i sin ærlighed.

  • Vi er en del af noget større: Jeg har blik for det lille i det store. Når jeg ser en bjørn, et spor i sneen, en stjerneklar nat – bliver jeg mindet om, hvor lidt vi egentlig styrer. Det giver mig både ydmyghed og retning.

  • Brug – ikke misbrug: Jeg har levet tæt med naturen og ved, at vi kan hente mad, varme og tryghed – men kun, hvis vi giver tilbage. Jeg efterlader mindst muligt spor og lærer fra mig, så flere forstår vigtigheden af balance.

Min mentale tilgang – i vildmark og hverdag

  • Attitude er alt: Jeg tror ikke på held. Jeg tror på forberedelse, på vilje, på humor under pres og på at møde det uforudsigelige med nysgerrighed. Hver beslutning starter i hovedet – og dér vinder man eller taber.

  • Overførbart mod: Det, jeg har lært i vildmarken – at tænde ild i regn, holde hovedet koldt i bjørneland, finde ro i ensomheden – er blevet mit mentale kompas i hverdagen. Det handler ikke om at overleve, men om at leve bevidst.

  • Tvivl som drivkraft: Jeg er ikke bange for at stille spørgsmål – også ved mig selv. Jeg ved, at tvivl er sundt, hvis man tør stå i den. Den har ført mig til livsvalg, der ikke var nemme – men ægte.

De store, frie vidder i vildmarken skaber ro, resonans og rum for tanker.

Her er et uddrag. God læselyst.

Når du står med våde sokker og virkeligheden i hånden

I over ti år har jeg haft folk med ud i vildmarken.
Der, hvor hverken wifi, varme kaffekopper eller hurtige undskyldninger kan redde dig.
Hvor du møder dig selv — helt uden filter og uden mulighed for at scrolle væk.

Først ser jeg rastløsheden.
Flugten fra egne tanker og stilhed.
Den desperate søgen efter et signal et sted mellem grantræerne.

Men så sker der noget magisk:
Folk falder til. De trækker vejret. Tager ansvar.
De lander i nuet — nogle endda uden at brokke sig.

Nogle bliver næsten forskrækkede, når de opdager, at det ikke er telefonen, der mangler signal — men dem selv, der endelig er landet i egen krop.

KOMFORTZONEN ER VOKSET

Vi lever i en tid, hvor komfortzonen er blevet så stor, at vi nærmest kan gå en Ironman-rute inde i den.
Alt er planlagt, pakket ind, forudsigeligt.

Men ægte udvikling sker først, når vi træder udenfor.
Når vi løfter hovedet, retter ryggen og møder verden — selv når den kradser lidt.

Det er dér, vi mærker os selv.
Det er dér, vi finder ud af, hvad vi egentlig kan.

Og ja — jeg ved godt, det her ikke er raketvidenskab.
Der er skrevet bunker af bøger om det. Jeg påstår ikke, jeg har opfundet den dybe tallerken.

Jeg kan bare bekræfte med egne øjne — igen og igen:

Mennesker kan langt mere, end de selv tror — når de får lov til at stå på bar bund med våde sokker og en god portion virkelighed.

Drop undskyldningerne — kom i gang med dine drømme

Vi går alle rundt med drømme.
Noget, vi gerne vil kaste os ud i.
Et eventyr, et projekt, en idé, et skift i livet. Eller noget, vi inderligt ville ønske, vi allerede havde gjort.

Og ja — der er altid gode grunde til, at det endnu ikke er blevet til noget.
Mangel på tid. Mangel på penge. Mangel på erfaring.

Men der er én undskyldning, der er farligere end de andre:

“Det kan jeg ikke. Det er ikke for sådan én som mig.”

Den sætning er gift for dine drømme.
For i det øjeblik du afskriver dig selv, før du overhovedet er gået i gang — så har du allerede tabt.

SMÅ SKRIDT TÆLLER

Men hvad nu hvis du i stedet valgte at starte i dag?
Ikke med alt på én gang, ikke med et kæmpe spring. Bare med én lille handling, som bringer dig et skridt nærmere.

I morgen tager du endnu et skridt.
Og dagen efter igen.

De små skridt skaber rytme.
Rytmen skaber vaner.
Og vaner bygger både selvtillid og momentum.

Det er sådan de fleste store ting bliver til virkelighed — ikke med et brag, men med en kæde af små, konsekvente handlinger.

ER DET TID OG PENGE - ELLER PRIORITERING?

Når du har holdt fast et stykke tid, så stop op et øjeblik og vær ærlig overfor dig selv:

Er det virkelig mangel på tid, penge og erfaring, der holder dig tilbage — eller har du bare prioriteret noget andet?

Ofte opdager vi, at vi godt kunne finde lidt tid. Eller spare lidt op. Eller lære det, vi mangler at kunne.
Men vi har måske ikke turdet prioritere det endnu.

TURDE FEJLE - ELLER TØR DU IKKE RIGTIG LEVE

Og ja — der er en risiko for at fejle.
Men lad mig sige det lige ud:

Hvis du aldrig fejler, er det ikke fordi du er ufejlbarlig — det er fordi du ikke tør.

Fejl er prisen for at lære.
Fejl er beviset på, at du prøver.
Fejl gør ondt, ja — men langt værre er det at sidde tilbage med en drøm, du aldrig gav en reel chance.

Frygten for at fortryde skal være større end frygten for at fejle.

KOM I GANG - NU

Så drop undskyldningerne.
Tag det første skridt i dag — hvor lille det end måtte være.

Du behøver ikke være klar.
Du behøver ikke være perfekt.
Du skal bare i gang.

Lad os rykke nu.

Attitude er dit vigtigste overlevelsesgrej

“Attitude er dit vigtigste overlevelsesgrej.”

Det siger jeg altid, før vi tager af sted på en vildmarkstur.
Og det er ikke bare en floskel — det er et grundvilkår.

Før vi kan gå fra at være en gruppe til at blive et team, er det afgørende, at vi deler den samme indstilling til turen.
Ellers spilder vi dyrebar energi på at regne hinanden ud — energi, vi får brug for derude.

Vi kan ikke kontrollere vejret.
Vi kan ikke kontrollere tiden.
Vi kan ikke kontrollere dyrene.

Men din attitude — den har du 100 % ansvar for selv.

ERFARING ER IKKE DET VIGTIGSTE

Jeg er ikke frelst.
Jeg kæmper stadig med det — både privat og på tur.

Men jeg ved én ting med sikkerhed:
De mennesker, der har klaret sig bedst på mine ture, har ikke nødvendigvis været de mest erfarne.
De har heller ikke altid været de stærkeste.

Det har været dem med den rette attitude.

VI LÆRER DET SAMMEN

Og det er også det, jeg går efter i dag, når jeg tager folk med ud.

Erfaring? Den får vi sammen på turen.
Styrke? Den vokser undervejs.

Men attitude?
Den tager du selv med hjemmefra.

Skab dig et sabbatliv – ikke bare et sabbatår

Hvorfor nøjes med ét år fyldt med eventyr, nysgerrighed og frihed — når du kan bygge et helt liv omkring det?

Alt for mange ser friheden som en pause. Et hul mellem uddannelse og arbejde. Et sabbatår, der hurtigt lukkes igen, når "virkeligheden" banker på.

Men hvad nu, hvis du kunne skabe en hverdag, der rummer det hele?
Et liv, hvor nysgerrighed, eventyr og frihed ikke er undtagelsen, men en naturlig del af din måde at leve på.

BYG LIVET OMKRING DET, DER BETYDER NOGET

Pas din uddannelse. Tag dit arbejde seriøst.
Men byg det ind i dit liv — ikke omvendt.

Skab en hverdag, der føles som dig, ikke som alle andres.

Der er ingen præmie for at leve efter skabelon.
Til gengæld er der kæmpe værdi i at skabe et liv, du faktisk glæder dig til at stå op til.

MODGANG ER EN DEL AF REJSEN

Og nej — jeg er ikke frelst.
Jeg har mødt modgang, økonomiske voldgrave, tvivl og bump på vejen.

Men tvivlen skal anerkendes, ikke styres efter.
For hvis du hele tiden genforhandler dit mål, kommer du aldrig i mål.

ÉT SKRIDT AD GANGEN

Spørg dig selv:

Hvad er det bedste liv for mig?

Og så: Skab det. Ét skridt ad gangen.

Det behøver ikke være stort fra dag ét.
Men hvert lille valg tæller — og pludselig har du bygget noget, der er dit.

DU HAR KUN ÉT LIV. SLIP DET LØS!